aflytnings-kursus

– for alle musiklærere

 

Lyt af og lav dine egne arrangementer.

Kursus i forskellige aflytningsteknikker og måder at lave sine egne arrangementer på.

Aflytning er et håndværk, og som med mange andre håndværk, bliver man kun bedre ved at øve sig.

Mange musiklærere står tit med det problem, at det virker uoverskueligt at aflytte og arrangere så det lyder ”rigtigt”. Derfor vil jeg præsentere forskellige måder, at lave sit eget materiale på.

 

Få din egen rutine

Det er vigtigt, at man som musiklærer ved, hvordan man lytter en sang af. Tælle takter, lave et akkordskema og så fylde de rigtige akkorder på. Det er der et hav af forskellige måde at gøre på. Lige så forskellige vi er som mennesker, lige så mange forskellige måder er der at aflytte og arrangere musik på. Find den måde, der passer netop dig og få så din egen rutine. 

 

Google er fuld af fejl

Jeg har som musiklærer ofte oplevet at eleverne kommer og spørger om ikke de må synge og spille en eller anden sang, som lige er fremme i tiden nu. Og her står mange lærere af, fordi de ikke ved, hvordan de skal gribe opgaven an. På Google kan man som oftest finde akkorder på de mest populære sange. Men min erfaring siger mig, at de er fyldt med fejl, og at de er noteret i forkerte tonearter – og så kan man da lige så godt lave dem selv. 

 

Teknik

Forskellige apps har nu gjort det lettere at aflytte sange. Man kan sætte tempoet ned – og man kan transponere sangen man lytter til, til en toneart man er godt hjemme i osv. Dem skal vi kigge på. Hvis du skulle få lyst til at downloade dem, er det en god ide. Den ene app hedder: Anytune og du behøver kun ”gratisversionen” og den anden jeg bruger hedder: Amazing Slow Downer. Fælles for dem begge er, at du skal have de sange du skal bruge, downloaded på dit bibliotek på din smartphone, ipad eller pc. 

 

Indhold:

På kurset skal vi bl.a. arbejde med:

  • Tonearts-bestemmelse
  • Hørelæreteori 
  • Formmønstre
  • Instrumentering og instrumenternes rolle
  • Notering. Noder og tabulatur
  • Teknik og apps

 

OBS – til kursus afholderne:

Kurset kan afholdes på mange forskellige måde. Her er eksempler på forskellige konstellationer:

  • Endagskursus. 08.30 – 15.00. 
  • Semesterkursus. 3 dage fordelt på et halvt år.
  • Internatkurser. 2-4 timer om dagen.

 

Praktiske forhold

Der er nogle praktiske og tekniske forhold, som er nødvendige ved et sådan kursus.

Man skal have et keyboard og et par hovedtelefoner samt en smartphone/tablet/pc, som musikken man skal aflytte, er på. Helt optimalt er det, hvis man også har en lille mixer, så man kan høre musik og keyboard samtidig. Guitar kan også bruges, hvis man er ikke spiller keyboard. Dog vil de fleste eksempler foregå på keyboard. 

Hvis der måtte være særlige ønsker, finder vi selvfølgelig også ud af det. Priser er efter aftale.

Flere
kurser