anders møller

Musik kan gøre noget ved os mennesker som intet andet kan. 

En god musiklærer skal være autentisk, anerkendende og helt tydelig i sin retorik.

Musik er et universelt sprog. Man kan deltage, iagttage og lytte uden at tale sammen – Musikken bor i kroppen, hovedet og i hjertet.

Jeg arbejder altid med sangen som omdrejningspunktet for sammenspil. Når alle kan synge den sang man skal spille udenad, er det meget lettere at orientere sig på instrumenterne.

Man må aldrig stoppe med at videreudvikle på en sang, bare fordi klassen kan synge den. Musik bliver aldrig færdigt eller slidt. Jeg har altid ment at det var synd at stoppe her, hvis elevernes evner rakte til mere

Årene fra 1987 til 2020

  • 1987 – 1988: Spillede i Den Kongelige Danske Livgardes tambourkorps.
  • 1988 – 1989: Kontraktansat Den Kongelige Danske Livgardes tambourkorps.
  • 1989 – 1994: Uddannet grafiker og arbejdede på: Artline Advertising, Pro Graphic, Tom Nielsen Repro.
  • 1994 – 1998: Odense Seminarium. Læreruddannelsen.
  • 1998 – 2013: Ansat som musiklærer og musikdirektør på Giersings Realskole Odense.
  • 2013: Leder af Audio Solutions, som arbejder med demens- og tinnitusbehandling med musik.
  • 2015: Lærer på Syddansk Musikkonservatorium i Odense i teoretisk pædagogik og psykologi.
  • 2018: Underviser på Music Confucius Institute (MCI) Det kongelige Danske Musikkonservatorium i Kbh.
  • 2018: Lærer på Det kongelige Danske Musikkonservatorium i Kbh i teoretisk pædagogik, psykologi.
  • 2019: Direktør og medejer af virksomheden Lydhör

Anders Møller har de sidst siden 2003 undervist på adskillige musiklærerkurser rundt i landet, blandt andet på Musiklærerforeningens kurser i Rødding, Vrå Højskole, Vig, Brogåden, Den fri lærerhøjskole og på Musik og Teaterhøjskolen i Toftlund, hvor han har fungeret dels som lærer dels som kursusleder. Utallige endagskurser for UCN, UCL og musikskoler. Anders Møller er desuden tilknyttet den danske afdeling på Ecole Européenne Luxembourg II, hvor han hvert år underviser en uge i dansk musik og kultur.

Gennem de seneste 6 år har Anders afholdt omkring 40 kordage, rundt omkring i landet – med hovedtemaet ”Kor-energi” og med sangglæden i højsædet. Anders arbejder ud fra ideen om, at når man synger sammen, så får man samtidig opbygget et rigtigt godt fællesskab og sammenhold. Dette er utroligt vigtigt i dag, hvor de unge mennesker dagligt påvirkes fra alle sider – og samtidig let kan have en temmelig forvirrende hverdag. De har brug for nogle fælles oplevelser og at være en del af noget større, hvilket netop kan tilføres via den samhørighed, der opstår gennem det at spille og synge sammen. Dette vil også komme til at være selve hovednerven i arrangementet her.

Anders har igennem en 10-årig periode været en særdeles vigtig spiller herhjemme – indenfor musikundervisning og dens indhold. Han brænder for arbejdet med at udvikle den generelle musikundervisningen, såvel på skole- som på uddannelsesniveau. Dette gøres bl.a. gennem diverse efteruddannelseskurser, som Anders afholder flere gange årligt, for landets musiklærere.

Efter mange år som musiklærer på Giersings Realskole, er Anders i dag ansat på Syddansk Musikkonservatorium, hvor han bl.a. underviser i Teoretisk pædagogik og psykologi. Han er ligeledes tilknyttet Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København, hvor han ud over ovennævnte også underviser i Rytmisk træning (SDS), samt på Music Confucius Institute (MCI).

Gennem sit arbejde med MCI, har udlandet nu også fået øjnene op for ”den danske metode”. Anders har sammen med Kirsten Juul Seidenfaden udviklet konceptet ”Happy Music”, hvilket de med jævne mellemrum er i Kina for at undervise musiklærere samt studerende på de kinesiske musikkonservatorier i.

Anders har nu 9 bogudgivelser bag sig, hvor han sammen med sin kone Mette Møller, laver vedkommende sange for børn – skrevet i børnehøjde. Disse bruges flittigt rundt omkring i musikundervisningen på skolerne og bidrager således aktivt til at tilføje nye gode sange til den danske børnesangskat.

Anders er desuden musiker – og spiller bl.a. med impro-gruppen Specialklassen, samt i showbandet ”Elvis Devils” og ”Absolute ABBA”.

Senest har Anders produceret udgivelsen: Den mørke vind, skrevet og komponeret af Cecilie Ecken og Kirsten Juul Seidenfaden. Den mørke vind vandt i april den fineste pris for Danmarks bedste børneudgivelse, Carlprisen.

Udgivelser på Dansk Sang

  • Go´ musik – let at spille + CD. Udgivet på Dansk Sang 2011
  • Go´ musik – let at spille 2 + CD. Udgivet på Dansk Sang 2013
  • Go´ musik – let at spille 3 + CD. Udgivet på Dansk Sang 2015
  • Go´ musik – let at spille 4 + Audio tracks. Udgivet på Dansk Sang 2017
  • Go´ musik – let at spille 5 + Audio tracks. Udgivet på Dansk Sang 2019
  • Go´e sange- dejlige at synge. Udgivet på Dansk Sang 2014
  • Go´e sange- dejlige at synge 2. Udgivet på Dansk Sang 2016
  • Go´e sange- dejlige at synge 3. Udgivet på Dansk Sang 2018
  • Go´e sange- dejlige at synge 5. Udgivet på Dansk Sang 2019

Derudover er enkelte sange udgivet i følgende bøger:

  • Fest, Flag og farver – sange der dur
  • Årets gang i stort og småt
  • Dansk Sang – de nye