bas- og guitarkursus

Bas- og guitarkursus – v. Anders Møller og Fynmus


Dette kursus i bas og guitar, strækker sig over fire gange på fire måneder. Dermed får du meget bedre mulighed for at komme ind i en god rutine, hvor du ikke bliver efterladt alene med de spørgsmål, der dukker op, når man øver sig på noget nyt. Der vil til hver kursusgang blive samlet op på det, du fik med fra det forgangne kursus. Efterfølgende vil der blive bygget på med både teori og praksis, som tager udgangspunkt i der, hvor du er. Du kan altså deltage uanset niveau.

Anders Møller tager udgangspunkt i lærernes hverdag, og er med sine 20års erfaring som musiklærer bevidst om, hvordan tiden realistisk er fordelt, når der er musik på skemaet. Han brænder for at børnene får de bedste vilkår for at lære at spille. Det er nødvendigt at kunne være effektiv og vide, hvad man vil give eleverne med. Derfor kræver det, at man besidder egne færdigheder på instrumenterne, hvis man skal kunne lære det fra sig. Anders Møller har udviklet materialer, der gør det simpelt og ligetil at finde rundt på både bas og guitar, men som samtidig ikke springer over, hvor gærdet er lavest. 

For at kunne deltage på kurset er det altså ikke vigtigt, at du er svært øvet på hverken bas eller guitar. Det altafgørende er, at du har lyst til at lære at kunne bruge instrumenterne i en sammenspilssituation, så du både kan demonstrere og lære fra dig. Der vil være en måned mellem hvert kursus, således du har mulighed for at få tid til at øve det lærte og få det ind i kroppen – selv i en travl hverdag. 

Kurset er oprettet i et samarbejde mellem Fynmus og Anders Møller, og det tager udgangspunkt i Anders Møllers kurser ”Så’ der bas” og ”Så’ der guitar”. Du kan læse mere om de to kurser HER.


Medbring:

  • bas m. rem og kabel
  • basforstærker
  • akustisk guitar
  • nodestativ


Kursusforløb:

4 x a’ 3 timer = 12 timer. Tidsrum kl. 14.30-17.30.

  • mandag d. 8. februar
  • tirsdag d. 9. marts
  • onsdag d. 7. april
  • torsdag d. 6. maj

Flere
kurser