fællessang

– når vi synger sammen, så hører vi sammen


Fællessang er ved at blive genoplivet i vores samfund. Historisk set bølger interessen for fællessang op og ned. For tiden er fællessang i en vældig opblomstring, ikke mindst på grund af de mange tiltag, som er opstået i kølvandet på corona-karantænen. Skolerne har fællessang og morgensang – nogle oftere end andre – og fællessangen dukker op i fælleshuse og foreninger rundt omkring, både online og live. En tidligere undervisningsminister beskrev fællessang sådan her: “Når vi synger sammen med andre, er vi ikke os selv nok. Vi overskrider os selv og bliver en del af noget større. Når det lykkes, kan det høres!” Det er svært at forklare – det skal prøves.

Mange virksomheder har indført sang som en del af arbejdsdagen. En slags motion for sjælen, som en leder sagde til mig en gang. Når jeg afholder morgensang og fællessang i det hele taget, akkompagnerer jeg på klaver. Jeg tilbyder fællessang til alle lejligheder, på alle tidspunkter og i alle genrer. Kontakt mig for nærmere information.

Flere
specials