rytmik-kursus

Musik og rytmik for indskolingen


Kurset henvender sig primært til pædagoger og pædagogmedhjælpere 0. – 3 Klasse. Men musiklærere er også MEGET velkomne.

Jeg vil på kurset præsentere dig for en masse øvelser og musikalske lege, som både er udfordrende og sjove, og som er lige til at tage med i undervisningen. Samtidig bliver dit rytmiske fundament styrket og vi får en fest på selve dagen.

Det er vigtigt at have et stort fagligt overskud i en musikundervisningssituation. Og det er mindst lige så vigtigt, at kunne ændre progression på stedet – i nuet – selvom aktivitetsniveauet er højt og lydniveauet er kraftigt.

Når du underviser i musik og rytmik, så skal du mestre en lang række færdigheder. Rytmik er et af dem. Et rytmisk overskud er vigtigt at have, for at kunne være så skarp som muligt i en undervisningssituation. Jeg vil præsentere dig for rytmiske øvelser og sjove rytmiske lege, som både er udfordrende og lærerrige, og som er lige til at tage med ind i undervisningen. Vi skal lave shaker-jam, balje-battles, tamburin-jam, rytmerotation, sjove cup-song-lege og mange flere ting.

Vi skal på kurset også arbejde med toner og harmonier på en sjov og intuitiv måde. En slags hørelære for de små, hvor leg, rytmik og harmoni indgår.

Du vil blive udfordret på dine egne færdigheder på dagen, men dit musiske fundament vil blive styrket, og du vil med garanti blive inspireret til din egen undervisning.

OBS: Det er vigtigt at du har tøj og sko på, som du kan bevæge dig frit i.

Flere
kurser